Green Wind ønsker at etablere et vindmølleprojekt i Horsens Kommune bestående af to vindmøller.
Projektområdet er placeret nord for Bleld, som er en landsby beliggende nord for Horsens. På billedet kan man se et kort over projektets placering i kommunen, samt projektområdet i forhold til landsbyerne Bleld og Ørskov.
Vi har indsendt en projektansøgning til Horsens Kommune om opførelsen af to vindmøller. Kommunen har besluttet at de selv vil stå for borgerinddragelsen, så det er dem, der faciliterer processen herfor og sikrer tidlig involvering. Vi glæder os til at supportere kommunen i dette arbejde og følger processen tæt.
Udformningen af det endelige anlæg kan ikke færdiggøres inden planprocessen og vil blive fastlagt i forbindelse med det videre planarbejde. Der planlægges for etablering af to vindmøller med en totalhøjde på 150 meter.